Her er et par læserbreve der er afvist af Herlevbladet fordi det er for
landspolitisk - og Lokal Nyt fordi der ikke var plads.

*Herlevbladet, tirsdag d. 5. september 2007:

Mellemskatten der blev væk

Af Kirsten Sloth, Folketingskandidat i Herlev for SF

 

Det er med tristhed jeg må tage afsked med mellemskatten. Regeringen
og Dansk Folkeparti har frataget mig retten til med stolthed, at fortælle
at jeg tjener nok til at betale mellemskat. Som offentligt ansat HK’er i
Staten får jeg, med lettelsen i mellemskatten, 7 kr. lige ned i lommen om året.

 

De mange penge Regeringen og DF har brugt på skattelettelser ville jeg
hellere bruge på en bedre folkeskole. Mine 7 kr. rækker ikke langt, men de milliarder der er
brugt på skattelettelser kunne give folkeskolen et løft. SF vil bedre ældrepleje, bedre klima, også
arbejdsklima og så vil vi en meget bedre folkeskole, så vores børn får en god start på livet og er
klar til, på et højt fagligt felt, at gå videre i det danske uddannelsessystem. Helt konkret kan
folkeskolen tage hånd om sprogligt svage elever, både nu danske og etnisk danske, ved at vi
sprogtester når børn bliver 5 år gamle og sætter to undervisere i dansk og matematik i de to første
klassetrin i hver klasse. Der er mangel på folkeskolelærer, derfor er pædagoger, pædagogmed-
hjælpere og andet godt folk en god voksen sparing til folkeskolelæren. Dermed bliver der mere
tid til den enkelte elev og lektielæsning.

 

Jeg er stolt af vores velfærdssamfund og er derfor glad for at betale den skat, jeg og alle andre
bidrager med til at vi kan få ordnede forhold. Det er ikke min lomme der bliver tynget af skattelettelsen.
Er det din – og hvis du siger ja tak, ville du så ikke hellere bruge en sjat penge på at købe en bedre
folkeskole og et højere fagligt niveau i folkeskolen?

 

Giv mig min stolthed tilbage og genindfør mellemskatten.

Mærkesager
Find mig på altinget.dk

Link til:

SF Rødovre

SF Herlev

SF Danmark

Kontakt: Kirsten Sloth, sf@kirstensloth.dk, telefon 28 73 57 41